Betingelser og garanti:
Reklamationer, ansvar, garanti m.v.
For det første skal nævnes, at Polen som medlem af EU er underlagt de samme regler som de øvrige EU lande herunder Danmark. På nogle områder er det dog endnu den polske særlovgivning der er gældende. Dette betyder imidlertid ikke en svækkelse af reglerne; men derimod i de fleste tilfælde en opstramning idet netop den polske lovgivning er langt mere restriktiv end f.eks. den danske. Som eksempel kan nævnes at cykeltyveri i Polen som regel giver fængselsstraf.

Som service- og formidlingsvirksomhed påtager vi os ingen garantier for arbejder m.v. der er udført af andre f.eks. en tandklinik eller et autoværksted idet det i tilfælde af fejl eller mangler er deres ansvar, at påtage sig garantien og erstatningsansvaret evt. gennem deres erhvervs risiko forsikring. Vi er i den forbindelse kun formidler og din service partner.
Såfremt vi som formidler- og servicevirksomhed begår fejl f.eks. i kommunikationen ved at oversætte eller tolke forkert så påtager vi os naturligvis det fulde ansvar. Hvis vi f.eks. får malet din bil rød i stedet for blå fordi vi fik byttet om på et par danske og polske ord. Ja så er fejlen helt klart vores og vi sørger for omlakeringen m.v. (NB: Det er selvfølgelig aldrig sket).
Du skal være opmærksom på, at du ikke umiddelbart kan udbedre en mangel eller skade der er begået i Polen i f.eks. Danmark idet det firma der har udført den pågældende behandling eller opgave først skal have mulighed for, at gøre manglen eller skaden god igen eller i det mindste tage stilling til om manglen eller skaden for deres regning kan udføres i et andet land.
Vores statistik på fejl og mangler er meget lav ca. 4% hvor bilreparationer i form af mindre lakeringsfejl (f.eks. en myg i lakken) eller mindre fejl i forkromningsopgaver (en lydpotte fra en 30 år gammel motorcykel der ikke er blevet som en ny) udgør 85% af reklamationerne. Det sker at en af vores tandlæge patienter knækker en midlertidig plastictand på trods af, at vi og tandlægen har rådgivet om, at midlertidige tænder ikke er til at spise flæskesvær med. Indtil nu har vi løst alle reklamationer.
Det er meget sjældent, at noget går galt, men det er dog menneskeligt og det meste klares blot ved en telefonopringning. Skulle det helt uventede ske formidler vi som et ansvarligt service- og formidlingsfirma naturligvis kontakt mellem dig og en engelsktalende polsk advokat der kan rådgive og medvirke til sagens løsning.
Vi vil senere på året fremlægge vores eventuelle reklamationer her på hjemmesiden. I øjeblikket har vi ingen reklamationer at fremlægge.
Vi har indgået kontrakter med alle vores primære samarbejdspartnere der består af tandklinikker, plastik kirurger, øjenlæger, læger, optikere, hoteller, værksteder m.v.
Såfremt du har en reklamation bedes du venligst sende den skriftligt til kontakt@vikingservice.eu og vi vil hurtigt i samarbejde med dig aftale det videre forløb. Fremsend venligst også fornøden dokumentation i form af fotos m.v.
Kontakt. Du kan kontakte os på flg. danske tlf. nr +45 65 74 24 01 til lokaltakst eller gratis via Skype. Mobil (+48) 608 629 570.
Du er også velkommen til, at benytte vores kontaktside eller sende en email ti:l kontakt@vikingservice.eu.
Vi glæder os til, at hjælpe dig. |